fbpx

Recoveryorienteret rehabilitering

Socialfaglig indsats tilrettelagt ud fra en hensigt om, at borgeren skal forstås i sin sårbarhed og i sine udfordringer såvel sociale, psykiske, mentale som somatiske. Borgeren skal styrkes i sine ressourcer ved rette støtte i rette tempi til udvikling mod bedre livsmestring og mere livsindhold. Det vil sige; al indsats kendetegnes som rehabilitering:

”Rehabilitering kan defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund” (WHO, 2011).

Rehabiliteringsindsatserne tilrettelægges i samarbejde med den enkelte borger ved hans eller hendes ønsker om forandring og parathed, dvs.; med henblik på borgerens ’recovery’ ud fra definitionen:

”En dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv” (William Anthony, Boston Universitet, 1993).

Mange borgere, som modtager hjælp fra socialarbejdere, har haft et belastet liv med kriser, traumer, svigt, brudte relationer, social deroute og udvikling af psykiske belastninger og/eller misbrug af rusmidler. Det stiller krav til organisationer og myndigheder om, at medarbejdere er i stand til at være indlevende, tålmodige, støttende og motiverende. Samtidig skal socialarbejdere vise tillid til, at den enkelte borger kan lidt mere, end borgeren måske selv har opfattelsen af.